Den Store H.C. Andersen Eventyrbog
Udgivet af Forlaget Eudor 2022.
89 kendte og ukendte eventyr fortalt i billeder
af 89 medlemmer af Illustratorerne i Dansk Forfatterforening.
På hver sin unikke måde fortolker hver illustrator et
udvalgt eventyr. Nogle af eventyrene er meget kendte,
men mange af eventyrene er ukendte for de fleste.
Illustrationerne kan åbne dit øje for det ukendte
og vise dig en eventyrlig verden, som du ikke vidste fandtes.
Bagerst i bogen kan du læse om H.C. Andersens
liv og finde inspirerende opgaver, hvor du blandt
andet selv kan illustrere et eventyr.
Bogen kan købes HER
Den Store Ordsprogsbog.
Udgivet af Gyldendal, 2016.
I den store Ordsprogsbog finder du
150 ordsprog fra hele verden – 90 af dem
er illustreret af 90 medlemmer af
Illustratorerne i Dansk Forfatterforening..
Den kan købes lige HER
Lektørudtalelse, januar 2017
Kort om bogen
“Godt følgeskab gør korte mile” – tiden flyver i selskab med denne skønne bog, der er oplagt at
anvende i undervisningen på stort set alle klassetrin. Den er mindst lige så anvendelig derhjemme,
til dialogisk læsning med børn fra 5 år og op, eller til voksne læsere, der læser børnebøger for
illustrationernes skyld.
Beskrivelse
90 kendte og mindre kendte tegnere, som Hanne Bartholin, Rasmus Bregnhøi og Michael
Wettendorf, fra Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening har fået til opgave at illustrere et
ordsprog. På hvert opslag er der et ordsprog på venstre side og den tilhørende illustration på højre.
Bagerst findes, foruden en illustratoroversigt, opgaver og forslag til aktiviteter og yderligere 60
uillustrerede ordsprog. Bogen giver ingen forklaringer på ordsprogene, men lader i stedet
illustratorernes fortolkning af ordsproget være indgang til en forståelse af dette.
Vurdering
Helt igennem pragtfuld bog, der i al sin enkelhed lader læseren opleve og tænke over samspillet
mellem ordsproget og illustrationen. Den fremviser på fornemmeste vis mangfoldigheden og
kvaliteten blandt danske illustratorer og er på én gang både seriøs og underholdende sprog- og
billedformidling.
Til bibliotekaren
Oplagt anskaffelse, der bør indkøbes til ethvert folkebibliotek og PLC
Lektør: Signe Rugtved Andersen