|
Om Illustratorgruppen lilustratorgruppens historie
Illustratorgruppen har siden 1980 eksisteret som en del af Dansk Forfatterforening, i de første år som associeret og under navnet Foreningen af Illustratorer. Denne forening indgik i en periode i det da eksisterende Fotografisk Landsforbund. Fra ca. 1990 blev gruppen genetableret i Dansk Forfatterforening under det nuværende navn, og siden er det lykkedes gennem initiativer som udstillinger, udgivelser m.m. at skabe opmærksomhed, så stadig flere aktive illustratorer bakker op om foreningen og bliver medlemmer. I alt tæller vi pr. 1/1 2010 126 medlemmer.
Illustratorgruppens arbejde
Det er foreningens opgave at arbejde for en styrkelse af illustratorernes interesser og rettigheder, samt synliggøre faget og dets udøvere. Vi har repræsentanter i forskellige ophavsretsgrupper og arbejder aktivt for stadig at sikre og forbedre forvaltningen af ophavsretten, som i disse år er under stærkt pres. Vi følger nøje prisudviklingen indenfor faget og udarbejder på baggrund af konstaterede priser en vejledende prisliste over minimumspriser. Listen findes
på Illustratorgruppens hjemmeside og offentliggøres én gang årligt i bladet
Forfatteren. Desuden foreligger en fælles opgavespecifikation med leveringsbetingelser for illustrationsarbejde. Den er tilgængelig for Illustratorgruppens medlemmer på hjemmesidens interne del. Illustratorgruppen deltager i NVK (Nordisk Visuel Kommunikation), et nordisk samarbejde mellem landenes tegnerorganisationer.
Aktiviteter
Illustratorgruppen udgiver med få års mellemrum et bogkatalog med medlemmernes illustrationer. Udgivelsen kombineres med en udstilling på ét eller flere steder i Danmark og udlandet. Desuden deltager vi regelmæssigt med udstillinger på de årlige bogmesser samt bømekulturmesser. Disse aktiviteter er åbne for alle gruppens medlemmer.
Autorkonto legater
Illustratorgruppen fordeler årligt en række arbejds og rejselegater, Autorkonto legaterne. De uddeles af penge, som er opkrævet af CopyDan fra kopiering af illustrationer i danske skoler,, læreanstalter m.m. Disse midler skal anvendes til danske illustratorer. I 2010 blev der uddelt 423.000 kroner som arbejdslegater til 21 illustratorer.
Illustratorgruppen indstiller endvidere til forskellige priser.
Juridisk vejledning og kurser
Illustratorgruppens medlemmer har desuden adgang til Dansk Forfatterforenings faciliteter, samt mulighed forjuridisk og anden vejledning. Vi kan deltage i Dansk Forfatterforenings kurser, og har mulighed for selv at arrangere kurser i forfatterforeningens regi.
Hvordan bliver man medlem
Man kan blive medlem af Illustratorgruppen, hvis man har ophavsret til illustrationer udgivet på et anerkendt forlag. Enten i form af en billedbog eller anden gennemillustreret bog for børn eller unge. Ansøgning om optagelse bliver behandlet af Illustratorgruppens styrelse.
Ansøgning om medlemskab sker ved henvendelse til
Dansk Forfatterforening,
Strandgade 6
1404 København K.
tlf.: 32 95 5100
|

|