ALMA PRIS
12.08.2010

Illustratorgruppen har for årene 2011 og 2012 indstillet Lilian Brøgger til Astrid Lindgren prisen, kaldet Alma Prisen.

Prisen er den største internationale børnelitterære pris, og den uddeles hvert år til en forfatter, illustrator eller en organisation som fremmer børn eller unges læsning og rettigheder i Astrid Lindgrens ånd. Prisen, som er på 5 mio. svenske kroner er i foråret blevet tildelt den belgiske illustrator Kitty Growther for 2010.

Med Illustratorgruppens indstilling af Lilian Brøgger til Alma Prisen, understreges betydningen af hendes omfattende og toneangivende arbejde samt hendes indflydelse på udviklingen af børnebogsillustrationen i Danmark. Til støtte for indstillingen er lavet en præsentation af Lilians værk. Den viser hvordan hun gennem årene med stor indlevelse og fantasi konstant har formået at udvikle sine illustrationer.

Hendes arbejder kan foruden i bøgerne ses på hjemmesiderne www.illustratorgruppen.dk og www.lilianbroegger.dk




Illustration til højre fra Louis Jensen: ”100 firkantede historier”, Gyldendal 2009







Illustratorprisen 2007 LARS VEGAS NIELSEN
06.07.09
Ved Kulturministeriets prisuddelinger d.23. juni 2009 modtog Lars Vegas Nielsen Illustratorprisen for 2007. Prisen blev givet for bogen ”Sebastians Monster” med tekst af Martin Glaz Serup.

Prisen har ikke været uddelt de sidste par år, fordi der har været problemer med at få aftalerne på plads om sammensætningen af indstillingskomiteerne.

Ved prisuddelingen d.23.juni blev Kulturministeriets Forfatterpris - og Illustratorprisen for børne og ungdomsbøger for både 2007 og 2008 overrakt af kulturminister Carina Christensen.

I sin tale til Lars Vegas Nielsen sagde formanden for indstillingskommiteen, Elisabeth Toubro bla.a.:

…)dels er Lars Vegas Nielsen kun sig selv, og dels er farvevalget sjældent. Der er rigtig meget sort i billederne, illustratoren har stjålet med arme og ben – ikke kun suppedåser, men også en spansk avis, et bryllupsfotografi, et skilt til en nødudgang(….)der står intet om det i teksten, Vegas´ billeder alene fortæller masser af sidehistorier.

…)Sebastians monster er forbilledlig i den svære ballancekunst det er kun at vise det allermest nødvendige og samtidig give den hele armen. Og bringe nye og gamle billedmedier sammen, være tro mod traditionen og samtidig give den en tiltrængt fornyelse.

Illustratorgruppen ønsker Lars tillykke med prisen. Se flere af hans billeder her på hjemmesiden (Klik på Medlemmer/Lars Vegas Nielsen) eller hans egen hjemmeside.






Illustratorprisen 2008 RASMUS BREGNHØI
07.07.09
Kulturministeriets Illustratorpris for 2008 blev d.23. juni tildelt Rasmus Bregnhøi for hans
illustrationer i bogen Little Miss Nobody med tekst af Oskar K.

Prisen blev overrakt af kulturminister Carina Christensen og i en tale for prismodtageren sagde formanden for indstillingskomiteen, Elisabeth Toubro bl. a.:

…)historien har et rigt persongalleri, og man fornemmer tydeligt, at Bregnhøi har arbejdet grundigt med hver enkelt af figurerne. Sammen med Oskar K har han skabt et univers, som kunne være alle steder og nogenlunde alle tider. Børnene er de mest udsatte, ligesom når den virkelige verden nu og her har problemer. De er alene i underverdenen, og de kan ikke berolige sig med at retfærdigheden vil sejre til sidst. Denne urovækkende stemning sætter sig også solidt i læseren gennem Rasmus Bregnhøis illustrationer.

…)Little Miss Nobody får i den grad læseren til at gøre store øjne, man glor sig simpelthen igennem historien af varmt venskab og døde kroppe, knogler og kranier.

Illustratorgruppen siger tillykke til Rasmus med prisen, og du kan ser flere billeder på hans hjemmeside (Klik på LINK!)








Illustratorprisen 2009 JAKOB MARTIN STRID
10.04.2010
Den 17. marts uddelte kulturminister Per Stig Møller Kulturministeriets Illustratorpris for 2009 til Jakob Martin Strid for bogen "Strid"

Indstillingskomiteen for prisen begrunder tildelingen med disse ord:
"Med "Strid" har Jakob Martin Strid i sandhed skabt et illustreret værk - et værk der stort set ikke indeholder andre ord end lydord - og en perlerække af kreative og humoristiske billedfortællinger. Illustrationerne er grafisk rene som Hergé, og så er de poetiske, både i den betydning, at de vækker fantasien og følelserne hos læseren, og i den oprindelige betydning af ordet: skabende. Her får læserren også lov til at skabe - egne historier med egne ord. Strid og hans lille gule kat er gennemgående figurer i de fantasifulde og originale forvandlingshistorier fyldt med små sidehistorier og med referencer til genkendelige steder og begivenheder. Alt i alt et vidunderligt og smukt værk."

Illustratorgruppen ønsker tillykke med prisen.

Se mere på www.strid.dk